Printvenlig udgave

En mangeårig erfaring indenfor vandrensning er rammen omkring Kemic Vandrens

2008 blev et ganske skelsættende år for Kemic Vandrens. Både med flytning til nyt domicil i Give – men i særdeleshed også fordi, det var 50 år siden, den første grundsten til Kemic Vandrens blev lagt i Blåhøj ved Brande.



Opstarten i 1958 og de første 4 år

Opstarten af Kemic Vandrens skete i 1958, da de tre visionære erhvervsdrivende

- den lokale landsbysmed, Egon Birkkjær Lauritsen,

- kommis i Brugsen i Hallundbæk, Ernst Olsen samt

- den lokalt bosiddende sælger for DEC i Odense, Erling Askjær-Jørgensen

besluttede sig for at skabe en virksomhed med et bredt sortiment af vandrensningsanlæg.
 
 
Vandværksmesser i 60
Vandværksmesse i 60erne

Nyt navn af flere omgange

Samarbejde varer i knap fire år - frem til 1962, hvor de må erkende, at de tre på sigt alligevel ikke skal være forretningspartnere. Derfor vælger de at gå hvert til sit.

Ernst Olsen og Erling Askjær-Jørgensen vælger dog at fortsætte deres samarbejde - og virksomheden under nyt navn, ASOL Vandfilter Industri - fra et hønsehus på Filskovvej.

Et samarbejde der fortsætter frem til 1970, hvor grundlægger Erling Askjær-Jørgensen overtager virksomheden og skifter navnet til Kemic Vand-Rens. Erling Askjær-Jørgensen fortsætter faktisk ved roret i yderligere 27 år indtil 1997.

 
messe - ungskue i 1970
På ungskue i 1970

Fra hønsehus til moderne virksomhed

De efterfølgende år betyder en række fusioner og at virksomheden under forskellige navne yderligere ekspanderer.

En udvikling de nuværende ejere Henrik Nybro Laugesen og Ellen Hausted Laugesen fortsætter, da de i 2005 overtager roret. Og blandt andet relancerer det gamle navn, Kemic Vandrens.

Så der er sket meget siden starten i Blåhøj Smedie og det nedlagte hønsehus på Filskovvej for halvtreds år siden.

 
Kemic Vandrens nye domicil på Ryttervangen 24 i Give.
Det nye domicil fra 2008
     
 
 

      
  
 
Kemic Vandrens uden Kemi
 
Som mange andre virksomheder er Kemic Vandrens startet som et familieforetagende.

Navnet Kemic er dannet af de fem familiemedlemmers forbogstaver.
 
K - Kjeld
E - Erling
M - Michael
 I - Ingrid
C - Charlotte

Kemic Vandrens er således ikke en kemisk virksomhed, da der anvendes sandfiltre i vandrensningsprocessen og ikke kemikalier.
Læs om de nuværende ejere af Kemic Vandrens
 
      
     

Copyright © 2007-2012 Kemic Vandrens A/S