28. september 2010
Drikkevandshandlingsplanen for 2010-2012 kan få store konsekvenser for både store og små vandværker. Grebet strammes omkring sikkerheden og diskussionen omkring rensning for uønskede stoffer er atter i spil. De gode danske drikkevand skal beskyttes, men det er også udsat for store belastninger.
Der er mange interesser på spil når diskussionerne går højt omkring rensning af uønskede stoffer i det danske grundvand. Men en ting er helt sikkert , alle vil opretholde en høj drikkevandskvalitet i Danmark som vi er kendte for. Spørgsmålet er hvordan den opretholdes. Geus grundvandsundersøgelser viser en tendens til stigning af uønskede stoffer i drikkevandet og vi kommer ikke udenom at vi må forholde os til problematikken for ikke kun at sende den videre til næste generation.
Ikke mindre en 25% af de aktive boringer har spor af pesticider og hele 5% har overskridelser af grænseværdierne. Selvom det forlyder at mange boringer lukkes, så er det dog kun 20 boringer der er lukket i 2008. Det er hvis man læser tallene en ekstra gang, uhyggelig læsning. For at gøre det endnu værre, så har man fundet en stigning i fundene af det mest anvendte pesticid i Danmark som indeholder det aktive stof Glyphosat og dets nedbrydningsstof kaldet AMPA. Det er fundet i de højtliggende lag af grundvandet og diskussionen er, hvorvidt man forventer, at det vil nedbrydes, inden den når det dybtliggende lag af grundvandsmagasinet, hvor vi idag henter det meste af vores drikkevand. Glyphosat er fundet i 3% af de aktive vandværksboringer og er det tredje hyppigste uønskede stof fundet udfra Geus undersøgelser.
Du kan læse mere i Geus Rapport om grundvandsovervågning som kan downloades på dette linkwww.geus.dk/geuspage-dk.htm ved at søge Grundvandsovervågning 2009
Det er muligt allerede nu med simple løsninger at rense for forskellige stoffer der er i grundvandet. Det er også i mange tilfælde den eneste mulighed som vandværker rundt om i landet står overfor. Du kan få meget mere at vide på vinterens seminar om vandrensning af uønskede stoffer.
Kemic Vandrens søger servicemontør med koordinerende funktion