Printvenlig udgave

Særslev-Hemmerslev Vandværk

Renovering af vandbehandlingsudstyr

Renoveringen af Særslev-Hemmerslev Vandværk bestod i en total modernisering af vandværkets vandbehandlingsudstyr. Under renoveringen sørgede Kemic Vandrens for at stille deres mobile anlæg op, så alle forbrugerne var sikret levering af drikkevand i hele perioden. 

Renoveringen af Særslev-Hemmerslev Vandværk er tegnet ud fra fremtidens perspektiver, hvor det selvfølgelig handler om forbrugerens forsyningssikkerhed. Her er det nye vandbehandlingsudstyr f.eks. dimensioneret ud fra den dobbelte årlige udpumpning. Det vil sige, at vandværket efter renoveringen vil kunne klare en årlig udpumpning på 80.000 m3. En anden forbedring af vandværket er installeringen af SRO-styringen, den vil gøre det langt lettere og hurtigere at overvåge vandværket og rensningen af vandet.

Det eksisterende vandværk havde åbne filtre, og dermed var vandværksbygningen lavet med en fordybning til det tidligere åbne sandfilter. For at spare omkostningerne ved at bygge en helt ny vandværksbygning, er de nye trykfiltre placeret nede i denne fordybning.


 
 

 

 

Copyright © 2007-2018 Kemic Vandrens A/S